23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny tænketank skal forebygge madspild og fødevaretab

En ny tænketank ser dagens lys. Den skal give Danmark førertrøjen i forhold til forebyggelse af madspild og fødevaretab, oplyser Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har udpeget de syv bestyrelsesmedlemmer, som skal stå i spidsen for den styrkede indsats på området.

Udover bestyrelsen kommer tænketanken til at bestå af cirka 35 medlemmer, som repræsenterer myndigheder, virksomheder, organisationer og forskningsverdenen. Bestyrelsen skal som noget af det første tage stilling til, hvem medlemmerne skal være.

- På verdensplan spildes cirka én tredjedel af alle fødevarer. Madspild og fødevaretab er simpelthen en af vor tids store syndere. Så det er en vigtig opgave, som den nye bestyrelse skal løse sammen med de øvrige medlemmer. Jeg er sikker på, at det nye hold kan bringe den udfordrende dagsorden videre og få udviklet nye løsninger, som kan bruges både nationalt og internationalt, og få Danmark til at stå endnu tydeligere frem på den internationale scene. Det er helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at omstille vores produktion og forbrug af fødevarer, så det bliver mere bæredygtigt, sige Jakob Ellemann-Jensen.

Flemming Besenbacher, som er bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, bliver formand for tænketankens bestyrelse. Han ser frem til at komme i gang med arbejdet.

- Udnyttelsen af verdens ressourcer er et presserende spørgsmål i lyset af de udfordringer, planeten står overfor. Jeg vil arbejde for, at vi i Danmark flytter os markant på denne dagsorden og bidrager til innovative løsninger, som er med til at fremtidssikre verdens fødevaresystemer, siger Flemming Besenbacher.

Tænketankens bestyrelsesmedlemmer er:

Formand Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S.

Annette Stube, Head of Sustainability, Mærsk

Christine Nellemann, institutdirektør, DTU Fødevareinstituttet

Selina Juul, stifter af Stop Spild af Mad

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Thomas Prehn, direktør for Ungdommens Røde Kors, og tidligere direktør for MindLab

Tejs Binderup, afdelingschef, Miljø- og Fødevareministeriet (observatørmedlem uden stemmeret)

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03