23948sdkhjf

Kølevirksomhed investerer millioner

Vil være hurtigst på markedet
Viborg-virksomheden Tefcold, der sælger køle- og fryseprodukter til fødevarebranchen, er i gang med at investere massivt i Danmark. Et tocifret millionbeløb på it-siden skal sikre, at ingen ekspederer og leverer så effektivt som Tefcold, konstaterer virksomheden i en pressemeddelelse.

Internationalt leverer Tefcold til mere end 2.000 kunder i 100 lande. Men som noget nyt har virksomheden selv overtaget salgsprocessen og kundekontakten i Danmark – som de har gjort internationalt i over 30 år. Det markerer virksomheden "ved at gå mod alle traditioner i branchen og etablere en åben webshop", hedder det i meddelelsen.

I webshoppen kan kunderne alliere sig med en sælger eller selv bestille en vare med fuld produktinfo - pakket og leveret til fordøren.

– Den åbne webshop er en del af vores nye strategi på det danske marked. Mellemled er fjernet for at gøre det hurtigere og billigere for kunderne og for at kunne tilbyde hele vores sortiment direkte som lagervarer, siger Tefcold-direktør Jesper Kirkeby

- Det skal være attraktivt for alle professionelle kunder at handle hos os. Selv for den lille pizzabager nede på hjørnet, når køledisken bryder sammen i 30 graders varme, og han har brug for branchens hurtigste ekspedition, tilføjer direktøren.

Den tocifrede millioninvestering i it-udstyr ventes færdig senest i 2020. Det overordnede formål er at gøre det lettere og hurtigere for kunderne at finde de bedste løsninger til deres behov.

Det betyder for eksempel, at Tefcolds danske webshop i dag er i stand til automatisk at beregne, hvordan produkterne skal placeres i fragtcontainerne, og hvor meget plads der er brug for. Herefter kommunikerer webshoppen direkte med speditionsfirmaernes systemer og giver præcise tider og priser for levering, i Danmark såvel som over hele Europa.

Detaljerede informationer
Efterspørger en kunde større mængder af information på flere produkter, håndteres det også hurtigt i det nye system. For nylig efterspurgte Danmarks største leverandør til storkøkkener, Bent Brandt, detaljerede informationer på cirka 200 forskellige varer.

– Vi fik henvendelsen om morgenen, og et par timer senere havde de alle tekniske specifikationer og en salgstekst på alle 188 varer, som de skulle bruge til deres website. fortæller Anette Nørskov Schultz, der er marketing manager ved Tefcold.

Tefcold tog ved årsskiftet sine nybyggede lager- og kontorfaciliteter i brug. Totalt er virksonheden oppe på i alt 12.500 kvadratmeter lagerfaciliteter og 1.500 kvadratmeter kontorfaciliteter i Viborg.

Lagrene er fyldte med køle- og frysemøbler til fødevarebranchen, lige fra meterlange supermarkedsfrysere til vinkølere, isdiske, fiskekølere, barkølere og display-køleskabe. Inklusive reservedele er der omkring 35.000 varer stablet op til en værdi af over 100 millioner kroner, fortæller virksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094