23948sdkhjf

Kokkelandsholdet og Tjenerlandsholdet slår pjalterne sammen

Kokkelandsholdet og Tjenerlandsholdet er gået sammen. Hvert brand fortsætter dog selvstændigt, men sammenslutningen skal effektivisere administration, fundraising, kommunikation og styrke den fremtidige rekruttering til både kokke- og tjenerfagene.

Det oplyser Kokkelandsholdet i en pressemeddelelse.

- Kokkene kan lave nok så god mad, men hvad hjælper det, hvis der ikke er nogle til kompetent at sørge for servering og præsentation af maden på landets restauranter. Derfor giver det god mening, at Tjenerlandsholdet kommer ind under den paraply, der indtil videre inkluderer Kokkelandsholdets tre landshold (Kokkelandsholdet, Juniorlandsholdet og Cateringlandsholdet, red), siger Uffe Nielsen, der er formand for Kokkelandsholdet og Kokkeforeningen Danmark.

En række synergier
Det nye samarbejde betyder helt konkret, at Kokkelandsholdets CEO Morten Juul Andersen og hans stab overtager al administration af Tjenerlandholdet på samme måde som man i forvejen driver de tre Kokkelandshold.

- Det koster penge at drive et landshold, men går flere hold sammen under samme paraply, er der en række synergier blandt andet på sponsorområdet, administration mv., og det er en af årsagerne til det nye samarbejde, siger Uffe Nielsen.

Begge skal til OL
Samarbejdet betyder blandt andet, at Tjenerlandsholdet skal deltage i det første OL for tjenere. Det afvikles i Stuttgart til februar - sammen med OL for Kokkelandshold.

Det er i øvrigt Kokkelandsholdet, der har fået et internationalt OL for Tjenerlandshold på programmet ved OL for Kokkelandshold.

Kokkelandsholdet og Tjenerlandsholdet har allerede taget hul på det nye samarbejde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125