23948sdkhjf

Fazer Food Services solgt i milliardhandel

Fazer Group har indgået aftale om at sælge Fazer Food Services til cateringvirksomheden Compass Group. Prisen er godt 3,5 milliarder kroner.

Det oplyser Fazer Group i en pressemeddelelse.

Salget hænger sammen med, at Fazer Group vil fokusere på sine dagligvarer og den direkte forbrugerorienterede forretning, fremgår det. Aftalen er underlagt EU-Kommissionens fusionskontrol og afventer derfor en endelig godkendelse.

Fazer Food Services er foodserviceudbyder på det nordiske marked, mens Compass Group opererer i cirka 45 lande på det globale foodservicemarked og har en omsætning på cirka 26 milliarder euro.

- Efter den foreslåede overtagelse vil Fazer Food Services få bedre muligheder for at investere i sine forretningsmuligheder og udnytte sit fulde potentiale. Fazer Group vil fokusere på at udøve sin strategi og investere i vækst; organisk og gennem opkøb, konstaterer virksomheden.

- Vi ser interessante vækstmuligheder i alle Fazer Groups forretningsområder, der hver især har specifikke krav til investeringer. Derfor har vi besluttet os for at strømline forretningsporteføljen, så vi kan have fokus på at gribe disse muligheder. Vi er yderst tilfredse med at have Compass Group som en potentiel ny ejer til Fazer Food Services. Fazer Group vil anvende midlerne fra salget af Fazer Food Services til at investere i Fazer Groups vækststrategi, siger Fazer Groups topchef, Christoph Vitzthum, i pressemeddelelsen.

Fazer Food Services’ medarbejderstab på cirka 7.000 personer indgår i handlen. Fazer Food Services driver omkring 1.000 kantiner og restauranter, heraf cirka 500 i Finland, 230 i Sverige, 150 i Danmark og 120 i Norge samt et produktionskøkken i Estland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.166