Chokoladefabrik satser på nyheder
Fabrikken blev yderligere ramt af, at chokoladeafgiften på eksportmarkedet i Norge blev næsten fordoblet, så den nu er på 29 kroner pr. kilo. Dertil kommer told og afgifter, fordi Norge ikke er et EU-land.
- Det er altså virkelig noget, vi kan mærke i så lille en virksomhed som vores. Vi mistede 300.000 kroner i omsætning, alene på det norske marked, siger John Aslak Jensen til avisen. Han er trods nedgangen i godt humør og konstaterer, at Aalborg Chokoladen er en sund virksomhed.
Aalborg Chokoladen har ni ansatte og har fabrik i industrikvarteret i Aalborg Øst og egen butik midt i Aalborg.
Omsætningen kommer ikke mindst fra flødeboller og marcipanbrød, og John Aslak Jensen er nu på vej med nye produkter, der skal løfte salget yderligere. Blandt andet kommer der snart en ny trøffelkugle med saltlakrids og karamelliseret chokolade, der i følge direktøren smager "sindssygt godt", skriver Nordjyske.
Fabrikken vil i løbet af i år også udvide sin maskinpark, så produktionen bliver mere fleksibel.