23948sdkhjf

Møllerups hamp kommer nu også ud i drikkevarer

Efter at være begyndt at arbejde med hamp som fødevare i 2015 er jyske Møllerup Brands godt i gang med at udvide produktpaletten. Den omfatter nu også en produktion af hamp-gin, hamp-tonic og hamp-øl, som hidtil ikke rigtig er kommet ud over rampen.

- På detailsiden er vi ved at være godt repræsenteret med vores fødevarer, men vi har ikke rigtig formået at få vores øl, gin og tonic ordentligt i gang, siger Henrik Rendbøll, direktør i Møllerup Brands, i en pressemeddelelse.

Derfor har Møllerup Brands for nylig indgået en aftale med den nyetablerede drikkevaredistributør Noomad, der fremover skal distribuere drikkevarerne for Skandinaviens største producent af hamp.

- Vores viden internt er koncentreret om salg af fødevarer. Efter at vi besluttede at udvide med alkohol, øl, gin og tonic, har vi erkendt, at det skal distribueres og sælges på en anden måde end fødevarer. Derfor har vi i nogen tid været på udkig efter en distributør, der kan varetage denne del af vores salg, fortæller Henrik Rendbøll.

Møllerup Brands, som er udviklings-, produktions- og afsætningsselskab for Møllerup Gods, lancerede sine fire første fødevarer i 2016 - ristede frø, afskallede frø, olie og mel.

Siden er det gået stærkt, og i dag har selskabet en bred vifte af produkter inden for fødevarer, drikkevarer og hudpleje. De sælges både som bulk til industrien og som færdige produkter til horeca- og detailsegmenterne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08