23948sdkhjf

Ingredienser: Palsgaard er CO2-neutral to år før planlagt

Ingrediensvirksomheden Palsgaard med hovedkvarter i Juelsminde har nået sit mål om total CO2-neutral produktion to år før planlagt - og beskriver i en pressemeddelelse opfyldelsen som "en milepæl for hele ingrediensindustrien".

Den danske virksomhed, som stod bag opfindelsen af den moderne, plante-baserede fødevareemulgator, har en lang historie med socialt og miljømæssigt ansvar. I 2010 satte den sig målet om at opnå fuldstændig CO2-neutral produktion inden for 10 år.

Palsgaard har altså nu nået målet to år før planlagt og har reduceret sine CO2-udledninger fra 12.029 tons i 2010 til nul i 2018. I den periode har virksomheden opnået CO2-reduktioner på i alt 56.175 tons - svarende til den mængde, der udledes af 4.885 gennemsnitlige europæiske husholdninger på et år, konstaterer Palsgaard.

Virksomhedens seks globale fabrikker er nu alle CO2-neutrale.Dette er opnået primært ved at skifte til vedvarende energikilder, herunder er fyringsolie erstattet med certificeret biogas. På Palsgaards største fabrik i Danmark stammer al elektricitet fra vandkraft, og indendørs opvarmning klares ved at brænde halm fra virksomhedens egne marker. Energioptimering har været en væsentlig del af processen, blandt andet med tiltag som varmegenvinding og isoleringsprojekter.

Så vidt det er Palsgaard bekendt, er virksomheden den eneste emulgatorproducent, som har opnået CO2-neutral produktion, men den håber, andre vil følge med.

- Dette er en vigtig milepæl - ikke kun for Palsgaard, men for hele ingrediensindustrien. Fremstillingen af emulgatorer er meget energiintensiv, og da vi satte os for at neutralisere vores CO2-udledninger, var der ikke mange, der troede det kunne lade sig gøre. Vi har imidlertid demonstreret, at med ambition og innovation er produktion af bæredygtige ingredienser muligt. At opnå CO2-neutral status forud for tidsplanen har givet os ekstra energi for fortsat at gøre en forskel. Vi håber, at andre virksomheder vil blive inspireret til at tage på samme rejse, siger Jakob Thøisen, administrerende direktør i Palsgaard, i pressemeddelelsen.

Palsgaard, der fejrer 100-årsubilæum i år, planlægger nu en række nye, grønne initiativer, herunder en ny solenergipark ved hovedkvarteret i Juelsminde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08