23948sdkhjf

- Vi skal have helt store maskiner, der bare banker derudad

Michael Møller Nielsen, indehaver af flødebollevirksomheden SweetNorth på Fyn, skal ikke se ret langt ud i fremtiden, før han ser en meget stor flødebolleproduktion i sin nu et år gamle virksomhed.

- Vi håber snart at have fundet en investor, der vil hjælpe med to millioner kroner. Så kan vi købe vores eget produktionsanlæg i stedet for at få produceret ude i byen, og så er det ambitionen at producere cirka halvanden million flødeboller om året.

- Det tror jeg, at vi vil kunne sælge i Danmark inden for et års tid, fortæller Michael Møller Larsen.

Derfor regner han med at have opbrugt produktionskapaciteten i slutningen af 2020, og derefter vil han efter planen investere i et fuldautomatisk anlæg med "helt store maskiner, der bare banker derudad".

En million ekstra
Det fuldautomatiske gælder ikke mindst den enhed, der placerer skummet på bunden af flødebollen. Til at begynde med satser Michael Møller på at købe et anlæg, hvor chokoladebunden bliver støbt og ført frem til et punkt, hvor man selv skal skumme skummet op i hånden og lægge det på, inden flødebollerne bliver ført videre til dér, hvor der kommer chokolade rundt om. I den fulde version bliver skumprocessen også ordnet automatisk, men maskinen til dét koster cirka en million kroner ekstra, nævner Michael Møller Larsen.

Han håber under alle omstændigheder på at nå op på en omsætning på 15-20 millioner i 2021, alene via det danske marked og en lille smule eksport.

Derefter følger planen om for alvor at få Ærli' ud i verden, i første omgang ikke mindst til Tyskland.

- Jeg har også en vision om at eksportere til Kina. Det er blandt andet derfor, vi hedder SweetNorth, fordi det nordiske har et godt ry derude.

- North blev valgt, da vi synes der ligger en vis hygge i ordet - for eksempel at julemanden bor på The North Pole - og vi vil gerne slå os op på hygge. Sweet kom, fordi vi oprindeligt tænkte, at vi ville lave alle mulige søde ting. Nu er jeg kommet frem til, at vi nok hellere skal fokusere på ét produkt, og det bliver flødebollerne, fastslår den fynske iværksætter.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nu er håbet også ude for Århus Slagtehus
Fokus på specialøl lokkede ny direktør til Bryggeriet Vestfyen
Mr. Beef har for tredje gang fået sur smiley og bøde på 30.000 kroner
Dagrofa-direktør trods udfordrende marked: - Vi er super interesserede i at åbne flere butikker
Forfalsket honning presser danske biavlere
Lidt færre virksomheder forventer nye prisstigninger
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
RetailNews
PlastForum DK

Send til en kollega

0.111