23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Just Eat i sammenskudsgilde: Vil gå sammen med konkurrent

Danner en af verdens største platforme for takeaway-mad.
Annonce

De to takeaway-platforme Just Eat og Takeaway.com er blevet enige om at gå sammen i et nyt fælles selskab under navnet Just Eat Takeaway.com. Det oplyser Just Eat til børsen i London, hvor selskabet er noteret.

Just Eat blev stiftet i Danmark i 2001, men flyttede i 2005 til London, da danske Bo Bendtsen købte de fleste af de oprindelige stiftere ud af selskabet.

Annonce

Selskabet har gjort en forretning ud af at samle restauranter og spisesteder, der bringer mad ud, på samme hjemmeside samt at stå for udbringningen af mad.

I dag er Just Eat en milliardforretning, der sidste år omsatte for over seks milliarder kroner og tjente næsten en milliard kroner. Selskabet har omkring 3.600 ansatte.

Annonce

Takeaway.com er fra Holland, og det vil også være her, det nye selskab får hovedsæde.

Aftalens hovedtræk er, at aktionærer i Just Eat får tilbudt omkring en tiendedel af en Takeaway.com-aktie for hver Just Eat-aktie de ejer.

Det vil betyde, at Just Eats aktionærer vil eje 52,5 procent af den nye sammensmeltning, hvis den går igennem.

Annonce

Modsat Just Eat er Takeaway.com ikke i Danmark og derfor ikke en konkurrent her i landet. Det eneste land, hvor de to platforme har konkurreret om kunder, er Schweiz.

Takeaway.com har omkring 14,1 millioner kunder i hovedsageligt vest- og østeuropæiske lande.

Annonce

Just Eat er gået ind på en række markeder i engelsktalende lande såsom Storbritannien, Australien og Canada samt sydamerikanske og europæiske lande. Her har selskabet opbygget en kundebase på over 26 millioner.

/ritzau/

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|