23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Carlsberg har fremgang i salget og opjusterer

Carlsberg har solgt bedre end ventet i årets første halvdel og venter nu flere penge i kassen end tidligere

Carlsberg har haft et bedre end ventet salg i årets første seks måneder, og det kaster torsdag en opjustering af sig.

Det oplyser bryggeriet i en meddelelse torsdag.

Carlsberg fortæller, at det i årets første seks måneder har haft en vækst på 4,2 procent i salget sammenlignet med året før. Bryggeriet oplyser ikke salget i kroner og øre.

- Vi er tilfredse med, at vores finansielle resultat i årets første seks måneder var stærkt, siger administrerende direktør Cees 't Hart i en skriftlig kommentar.

- Vi havde god organisk vækst i omsætningen, god organisk vækst i volumenerne og en forbedring af overskudsgraden, siger han.

Carlsbergs forventninger er nu, at bryggeriet i 2019 leverer en høj encifret vækst i indtjeningen sammenlignet med 2018.

Tidligere var målet en midt encifret procentmæssig vækst.

Carlsberg kommer med sit fulde regnskab for første halvdel af 2019 den 15. august.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141