23948sdkhjf

Eksplosiv vækst hos Sanovo

Den fynske koncern producerer maskiner og automatisering til æggeindustrien. Det er en industri, som er vokset 4-5 pct. årligt som følge af øget behov for fødevarer verden over. Det skriver Fyens.dk.

Det mærker man i den grad hos Sanovo, der kom ud af 2018 med rekordregnskab.

- Vi har haft et virkelig godt 2018, hvor vi øgede vores omsætning fra året før med 16,5 pct. Det er en udvikling, vi fortsætter i år, hvor vi forventer at omsætte for op mod 28 pct. mere, end vi gjorde i 2018, siger administrerende direktør Michael Midskov til Fyens.dk.

Han ønsker ikke at afsløre det nøjagtige omsætningstal, men fortæller at man på koncernplan forventer at lande et stykke over 1 mia. kr. i 2019.

Den kraftige vækst skyldes dels, at Sanovo stadig afsætter massivt til kernemarkeder i Europa og USA, men også at der for alvor er kommet gang i salget i for eksempel Asien, hvor flere fødevareskandaler i blandt andet Kina har øget fokus på fødevaresikkerhed og dermed automatiserede løsninger.

Originalartikel: https://www.fyens.dk/erhverv/Sanovo-over-milliarden-Fynske-aeggemaskiner-gaar-som-varmt-broed/artikel/3371700

Sanovo Technology A/S
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 80,3 56,2
Resultat før af- og nedskrivninger 9,9 -10,2
Resultat før skat 39,8 3,6
Årets resultat 40,7 3,2
Balancesum 415,2 351,2
Egenkapital 172,4 156,3
Antal ansatte 116 116
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079