23948sdkhjf

Udsigt til erhvervseventyr i Thy

Maximus i Bedsted forventer, at opdrættet af pighvar kan forbedres via samarbejde med forskere fra Roskilde Universitet.
Firmaet Maximus har modtaget 20 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til et projekt om forbedring af opdrættet af pighvar.

Som led i projektet har opdrættet besøg af forskere fra Roskilde Universitet. Det forventer Anders Thinggard Pedersen fra Maximus sig meget af:

- Ved at de kommer, så kan vi finde nogle løsninger til at optimere produktionen, siger Anders Thinggard Pedersen til TV Midt-Vest.

Enormt potentiale
Forventningen er fremadrettet, at der kan udvikles et modelsystem, som kan udvides til andre typer fiskeopdræt.

- Hele jordens befolkning efterstræber produkter fra fiskeindustrien, og vi fanger altså kun cirka 50 procent af det behov. Resten bliver produceret under kunstige forhold, så der er et enormt potentiale ikke kun nationalt men også internationalt, siger Professor Benni Winding Hansen til TV Midt-Vest.

Maximus er den ene af 2 danske virksomheder, som satser på opdræt af Pighvar. 90 % af firmaets opdræt sendes til Spanien, hvor opdrættet indtil fiskene når en størrelse og kan sælges.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079