23948sdkhjf

Fødevareforskning skal skabe vækst

Fødevareforskning, -udvikling og -demonstration, der skal udvikle fødevareområdet får et løft med en ny plan udarbejdet af Videnskabsministeriet og Fødevareministeriet.
Med hjælp fra faglige følgegrupper har Videnskabsministeriet og Fødevareministeriet taget initiativ til en ny fødevareplan, der kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan vi får endnu mere ud af forskningen.

Planen skal sikre, at fødevareforskning udvikler et innovativt og bæredygtigt erhverv. For at sikre, at Danmark fortsat er blandt de bedste i verden skrues op for det offentlige/private samarbejde om forskning og udvikling på fødevareområdet.

Ud over en vision for dansk fødevareforskning indeholder planen konkrete forslag til en forbedret koordinering mellem offentlige råd og fonde, styrket internationalisering og udbygning af samarbejdet mellem universiteterne, blandt andet om udvikling af uddannelser til det biobaserede samfund.

Følgegruppen, som har deltaget i udarbejdelsen af planen, vil om et år følge op på realiseringen af anbefalingerne.

– Der er en stigende efterspørgsel i hele verden efter sunde og velsmagende kvalitetsfødevarer, men også for eksempel biomasse og enzymer. Det åbner en bred vifte af muligheder for danske fødevareproducenter. Regeringen vil med den nye fødevareplan forsøge at sikre dansk fødevareerhverv de bedste betingelser, så virksomhederne også fremover kan være konkurrencedygtige og skabe vækst og velstand i Danmark, siger fødevareminister Henrik Høegh.


Læs hele planen på fvm.dk .

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078