23948sdkhjf

Ny lakseterminal på vej op i omdrejninger

Den norskejede, nye lakseterminal i Hirtshals, der er bygget til at håndtere laks fra norske havdambrug, supplerer nu leverancerne med skotske laks.

Terminalen er ejet af Hav Line Gruppen, der også driver det nye, topmoderne slagteskib ”Norwegian Gannet”, og skibet har netop været en tur langs den skotske vestkyst.

640 tons laks blev hentet direkte fra fire laksegårde, hvorefter skibet satte kurs mod Hirtshals. Undervejs blev fiskene slagtet og kølet ned, så de var klar til videre forarbejdning på fabrikken i Hirtshals.

Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Hav Lines koncept er nyt og har skabt røre i den norske lakseindustri, ikke mindst fordi laksene fra Norges havdambrug normalt fragtes ind til fiskefabrikker i Norge. Med ”Norwegian Gannet” og Hav Lines terminal i Hirtshals bliver et døgn skåret af transportkæden, og laksene kan via Hirtshals hurtigere og friskere fragtes ud på det internationale marked.

Norske Hav Line Gruppen har investeret 800 millioner norske kroner i den 8.000 kvadratmeter stor terminal i Hirtshals og i verdens første flydende lakseslagteri, ”Norwegian Gannet”.

Skibet er bemandet med 14 sømænd og 36 ansatte i slagteriet. I fulde omdrejninger vil slagteskibet kunne levere op mod 2.000 tons laks om ugen til Hirtshals, skriver Nordjyske.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094