23948sdkhjf

Aller Aqua og TripleNine i samarbejde

De danske virksomheder Aller Aqua, der producerer fiskefoder, og TripleNine, som laver fiskemel og fiskeolie, har indgået et forskningssamarbejde, oplyser Aller Aqua i en pressemeddelelse.

Samarbejdet har til formål at identificere særlige funktioner i marine råvarer, der kan være fordelagtige for fiskenes sundhed og vækst. Foderforsøg på udvalgte fiskearter bliver udført hos Aller Aqua Research.

- Marine råvarer danner grundlag for mange typer fiskefoder af høj kvalitet. I samarbejdet med TripleNine, der er eksperter i marine råvarer, vil vi udnytte de marine råvarer og deres funktionelle komponenter fuldt ud for at optimere foderets ydeevne. At finde tillægsværdi i råvarerne vil desuden yderligere fremme den fortsatte bæredygtige brug af marine råvarer i fiskefoder, siger R&D Director hos Aller Aqua Hanno Slawski.

Chief Commercial Officer hos TripleNine Kenneth Storbank siger:

- TripleNines fiskemel og fiskeolie er af den højeste kvalitet og er en essentiel og værdifuld ingrediens for producenter af foder til akvakultur. Vi er sikre på, at nyudviklede produkter vil hjælpe med at sikre en fortsat forbedret ydeevne i akvakultur ved at øge fiskenes sundhed og vækst.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079