23948sdkhjf

Fødevaresalg skal styrkes af forskning

Den teknologiske innovation på fødevareområdet halter. Nyt EU-forskningsprojekt skal motivere detailhandelen til at investere i innovation og imødekomme forbrugerskepsis.
Den teknologiske innovation af fødevarer slår tit ikke igennem. Store spillere i detailhandelen og blandt brancheorganisationer spiller ofte de sikre kort, når der skal investeres i nye produkter. Forbrugerskepsis i forhold til nye produkter er en medvirkende faktor til tilbageholdenheden.

Et nyt EU-forskningsprojekt, der ledes af Aarhus Universitet, skal motivere detailhandelen til at investere i innovation og imødekomme forbrugernes skepsis. I samarbejde med fødevareforskere fra Tyskland, Holland, Storbritannien og Belgien skal MAPP de næste tre år forsøge at skabe en europæisk platform, der kan styrke samarbejdet mellem forskere, fødevareindustri, detailhandel og catering. Projektet er tildelt 7,5 mio. kroner fra EU's syvende rammeprogram.

Samarbejde øger konkurrenceevnen
- Hvis alle aktører i værdikæden arbejder tættere sammen og skaber gennemsigtighed, vil vores forskning blive bedre integreret. Transparens og oplysning vil styrke udviklingen af innovative og bæredygtige produkter, som imødekommer forbrugernes skepsis og forbedrer den europæiske fødevaresektors konkurrenceevne, forudser Klaus G. Grunert, professor i marketing og centerleder ved MAPP, som er koordinator for EU-projektet, RECAPT.

Innovationen kan fx bidrage til udviklingen af nye emballageformer, funktionel nanoteknologi og andre initiativer, der kan spille en stor rolle i produktion af fødevarer. Samtidig vil RECAPT-projektet som noget nyt granske detailhandelens håndtering af innovation for at opbygge en bedre infrastruktur hos disse aktører.

Samarbejdsaftaler med detailorganisationer
Ifølge Klaus G. Grunert er der allerede en holdningsændring på vej i andre EU-lande. En holdningsændring, som er nødvendig, hvis projektet skal lykkes. Projekt RECAPT har indgået samarbejdsaftaler med store europæiske detailhandelsorganisationer, der støtter projektgruppens arbejde.

- Detailhandelen har tidligere været skeptisk over for projekter af denne art. Branchefolkene er nødt til at vise risikovillighed og interesse for at investere i innovation, og derfor glæder det mig, at branchen bakker op om projektet, siger Klaus G. Grunert, som samtidig understreger betydningen af koordinatorrollen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078