23948sdkhjf

Aarhus får et fødevarelaboratorium

Aarhus Universitet får næste år et såkaldt Food CityLab - et fødevarelaboratorium, der skal styrke forbindelsen til lokalsamfundene og ruste fødevaresystemer til fremtiden ved hjælp af forskning og innovation.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Det EU-finansierede projekt har deltagelse af Aarhus Universitets Institut for Fødevarer, iFOOD Aarhus University Centre for Innovative Food Research, Agro Food Park, Aarhus by og Region Midtjylland.

Det nye fødevarelaboratorium, der skal koordineres af Aarhus Universitet, holder i første halvdel af 2020 to workshops i Aarhus med deltagelse af relevante NGO’er og forbrugerrepræsentanter samt industriaktører. Workshoppene vil fokusere på at etablere en forståelse for forbindelsen mellem fødevarer og velvære og hvordan fødevarer kan levere funktionalitet udover basal næring.

- Der er en stadigt voksende afstand mellem eliten og de fattigste grupper i samfundet, og den hastigt voksende urbanisering efterlader udsatte grupper og ældre borgere, siger tovholder Milena Corredig, der er centerleder på iFOOD Aarhus University Centre for Innovative Food Research.

På Aarhus Universitet har et netværk kaldet NFORM netop modtaget finansiering til at fokusere på at finde bæredygtige, nye fødevareløsninger ved at udvikle nye partnerskaber mellem Aarhus Universitets institutter, offentlige interessenter, internationale samarbejdspartnere, erhvervsliv og borgere.

Målet for NFORM-netværket er at skabe et solidt, forskningsbaseret grundlag for at udvikle nye fødevarer, der kan bidrage til at vedligeholde vores fysiske og psykiske sundhed samt til at forebygge eller bedre kroniske sygdomme på ethvert tidspunkt i livet, fremgår det af pressemeddelelsen.

De to workshops vil samle borgere fra alle dele af samfundet, og de skal diskutere flere af tidens store udfordringer på fødevareområdet:

· Kostens relation til helbredet og viden om sammenhængen mellem de to områder

· Øget forbrugerbevidsthed om kostens indflydelse på sundhed og miljø

· Barrierer for lige adgang til ordentlig ernæring, herunder naturkatastrofer, socio-økonomiske barrierer, geografiske afstande, fysiske udfordringer som tygge- eller synkebesvær og/eller nedsat appetit

· Sociale mønstre og deres indflydelse på sundheden

· Demografiske forandringer, herunder migration, urbanisering, social ulighed og marginalisering

· Klimaforandringer og tilgængelighed af bæredygtige bio-ressourcer

Dato og sted for workshoppene er ikke fastlagt endnu.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078