23948sdkhjf

Thy Plast flytter produktionen til Ljungby

Emballator Thy Plast A/S og Emballator Lagan Plast AB går sammen under varemærket Emballator Lagan Plast AB.
De to Emballator-virksomheder Thy Plast og Lagan Plast har oplevet en positiv udvikling og har fordoblet omsætningen over de seneste fem år. I forbindelse med fusionen flyttes produktionsenheden i Thisted til Ljungby ved årsskiftet. Varemærket hedder fremover Emballator Lagan Plast AB

Emballator Lagan Plast AB er en af de førende emballagevirksomheder i Norden, der beskæftiger sig med sprøjtestøbning af plastemballage. Fusionen sikrer en bredere produktportefølje og et stærkere tjenesteudbud, hvilket garanterer en fortsat ekspansion på markedet.

- Vi vil tilbyde vores kunder en langsigtet, komplet partnerrelation, hvor vi sammen skaber en succesrig fremtid. Vi skal fortsat virke som den lille smålandske virksomhed med stor ydmyghed og glæde, siger virksomhedens administrerende direktør Christian Silvasti.

Alle kan fortsætte ved fabrikken
I forbindelse med fusionen tilbydes alle 22 medarbejdere i Thisted fortsat ansættelse på fabrikken i Ljungby.

Emballator Lagan Plast har en omsætning på ca. 220 mio. kr. og 77 medarbejdere, mens Thy Plast har en omsætning på ca. 40 mio. kr. og 22 medarbejdere. Begge virksomheder er en del af Emballator gruppen, der ejes af Herenco, og som har en samlet omsætning på 1,3 mia. kr. og 500 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078