23948sdkhjf

Statsministeren åbner HI 2011

Når Skandinaviens største industrimesse åbner tirsdag i MCH Messecenter Herning, er det med besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen.
- Vi glæder os over, at Lars Løkke Rasmussen midt i en travl valgkamp har taget sig tid til at åbne HI-messen. Vækst og økonomi er to af valgets hovedtemaer, og det er også centrale emner på HI11, hvor statsministeren får lejlighed til at møde flere end 600 udstillere samt besøgende fra et bredt udsnit af industrien i Danmark, udtaler administrerende direktør Georg Sørensen, MCH.

616 udstillere har meldt sig klar til Hi 2011, der fra 6. til 9. september slår dørene op til fire dages fagligt mødested for industrien. Udstillerne fordeler sig over ni forskellige delmesser i 11 haller. Blandt messens hovedtemaer er vækst, vindteknologi og innovation.

Stor opfindsomhed
I forbindelse med messen er der kåringer af Årets Opfinder samt Automatiseringsprisen, Dira Award 2011.

Vinderen af Dira-prisen offentliggøres under åbningen, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen vil stå for overrækkelsen.

Årets Opfinderpris uddeles på messens andendag, onsdag 7. september, hvor 196 forskellige opfinderspirer er med i konkurrencen. Prisen vil blive overrakt af bestyrelsesformand Preben Mejer fra Innovation Lab.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078