23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Overskuddet skrumper hos hollandsk mejerikoncern

Fremgang i Asien og Afrika var ikke nok til at løfte det samlede overskud i FrieslandCampinas halvårsregnskab.

Mejerikoncernen FrieslandCampina øgede i første halvår af 2011 omsætningen med 9,3 % til 4,7 mia. euro (35 mia. kr.).

Mens omsætning røg i vejret skrumpede overskuddet. For første halvår 2011 var koncernens overskud på 127 mio. euro (946 mio. kr.), hvor det i samme periode af 2010 var 156 mio. euro. (1,1 mia. kr.) Overskuddet blev bl.a. reduceret af investeringer i koncernens 2020-strategi.

Stadig udfordringer i Europa

Højere salgspriser og vækst i salgsvolumen, specielt i Asien og Afrika, og i ingredienser var med til at trække omsætningen op. Omvendt giver udviklingen i Europa problemer:

- I Europa har vi haft en mere problematisk periode. Der er ingen vækst i forbrug og forbrugerne er fortsat særdeles påvirkelige af lave priser og reklamekampagner, siger Cees ’t Hart, CEO i FrieslandCampina i en kommentar til regnskabet.

Noget usædvanligt vil koncernen ikke komme med en udmelding om forventningen til det økonomiske resultat for hele 2011. Årsagen angives som usikkerhed på finansmarkederne og de mange ukendte faktorer på globalt plan.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01