23948sdkhjf

Ny dansk teknik afslører mikroskopiske huller

Avanceret løsning fra Vision-firmaet Cevitech i Odense har perfektioneret produktionen hos stort vesteuropæisk emballagefirma.
Selv det mest mikroskopiske hul eller den mest mikroskopiske revne i emnerne bliver afsløret af et avanceret Vision-system.

Bag systemet, som er anvendt hos et stort emballagefirma, står Cevitech i Odense.

- Huller finder man normalt ved at lade emnerne passere noget lys, hvorved et kamera fotograferer hullet. Herefter går oplysningerne til en computer, der sørger for, at emnet kasseres. Men i nogle tilfælde er hullet så lillebitte, at det ikke kan oplade en eneste pixel i kameraet – og så bliver hullet ikke detekteret. Eller også går hullet eller revnen skråt gennem materialet, så kameraet heller ikke opfanger det lys, der går gennem det. For normalt kommer lyset kun fra én retning. Det var den udfordring, vi stod med, forklarer Cevitechs indehaver Stig Simonsen.

Stærkt lys fra flere vinkler
- Vores løsning består af flere elementer. For det første bruges der meget stærkt lys, der rammer emnerne fra flere forskellige vinkler. Det kommer fra hundredvis af dioder og giver en massiv og ensartet flade af lys. For det andet tager systemet ikke kun et billede per emne, det tager flere”, forklarer Stig Simonsen.

Det lyder måske enkelt, men det er det ikke. Det har taget flere år at udvikle, og der er yderligere dele af løsningen, som Stig Simonsen holder for sig selv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064