23948sdkhjf

Købere står i kø til gigantsucces i Esbjerg

Biotek-selskabet Glycom Manufacturing A/S, der for ca. år siden etablerede sig i den tidligere Vitalys-fabrik i Kjersing ved Esbjerg, er sat til salg - og køberne står i kø.

Fabrikken er den eneste i verden, der producerer den unikke ingrediens i modermælkserstatning. Og det kan investorer se en god forretning i. Det skriver JydskeVestkysten.

De nye ejer kunne være kapitalfonde, blandt andet er de to børsnoterede selskaber, den danske ingredienskæmpe Chr. Hansen og dennes hollandske konkurrent DSM, nævnt som oplagte købere.

Børsen har også interesseret sig for salget og i en mail til Børsen skriver pressechef i Chr. Hansen, Camilla Lercke:

- Chr. Hansen er en virksomhed i vækst, og det er udtrykkeligt en del af vores strategi løbende at holde øje med attraktive opkøbsmuligheder, der ville kunne supplere vores forretning, teknologiplatform eller vækst indenfor strategisk vigtige områder.

Det afvises altså ikke, at Chr. Hansens interesse for Glycom Manufacturing er vakt.

Glycom er oprindeligt stiftet af kemikere fra DTU, og i samarbejde med Nestlé, der er en af verdens største fødevareproducenter, fik selskabet som det første i verden godkendt en HMO-ingrediens til modermælkserstatning i 2016.

Glycom har investeret mere end en halv milliard kroner i fabrikken i Kjersing. Glycoms salg voksede fra 43 millioner kroner i 2017 til 382 millioner kroner i 2018, mens driftsresultatet (EBITDA) gik fra minus 37 millioner korner til et plus på 135 millioner kroner i samme periode.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063