23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Økologi-stigning redder næppe regeringens vision

Trods stigende søgning om omlægning til økologi er det ikke realistisk, at regeringens ØkologiVision for 2020 opfyldes.

Nye tal fra FødevareErhverv viser, at de danske landmænd allerede nu har søgt om at omlægge flere hektarer til økologi i år end hele 2010.

Således har landmændene søgt om at omlægge 10.838 hektarer til økologi i 2011 mod 9.446 hektarer i 2010.

Efterlyser bedre afsætningsmuligheder

Den 15 procent store stigning er dog ikke nok til at indfri regeringens ØkologiVision, mener Ole Bloch Engellyst, økologichef i Videncentret for Landbrug:

- Det er en lille bitte stigning, der ikke er høj nok til at nå ØkologiVisionens målsætning om en fordobling af det areal, der bliver dyrket økologi på frem mod 2020. Stigningen skal nemlig sammenholdes med det ukendte antal af landmænd, der lægger tilbage fra økologi til konventionel produktion, siger han.

Økologichefen efterlyser derfor en øget indsats på især to fronter.

- For det første skal de økologiske landmænd have bedre afsætningsmuligheder både via øget eksport og større forbrug på hjemmemarkedet. For det andet skal der arbejdes for gode muligheder for omlægning og en faglig udvikling af den økologiske produktionsform, siger Ole Bloch Engellyst.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126