23948sdkhjf

Nyt samarbejde skal løse fødevarebranchens udfordringer

Under navnet Food Processing for the Future vil et nyt initiativ skabe et innovationsmødested for fødevareproducenter og deres leverandører - og præsentere løsninger til branchens udfordringer.

Der er tale om en konference, som holdes 16. januar på Hotel Milling i Middelfart, hvor 21 løsninger præsenteres af nogle af branchens førende leverandører. Løsningerne handler blandt andet om kloge maskiner, grøn emballage, proteiner samt affald, der skaber værdi, oplyser en af arrangørerne Danish Food Cluster.

- Fødevarebranchens globale udfordringer med blandt andet et behov for grønnere og smartere løsninger er udfordringer, men også muligheder ­– muligheder, vi som branche må udnytte. Samarbejde mellem fødevareproducenter og leverandører af fødevareteknologi, ingredienser, software og råvarer er nødvendigt for at sikre branchens fortsatte innovation og udvikling af konkurrencedygtige løsninger på et globalt plan.

Sådan lyder det fra Niels Osterland, præsident for Mejeriteknisk Selskab, som sammen med Danish Food Cluster og Danish Export Association – Food Tech /Fish Tech er gået sammen i det nye samarbejde på tværs af fødevaresektorerne.

Sammen har de skabt konferencen, som samler fødevareleverandører og -producenter med et formål om at inspirere hinanden og finde løsninger på branchens udfordringer .

Nye kontaktflader
Konferencen skal ifølge arrangørerne også skabe nye kontaktflader, hvilket følge formand for Danish Food Cluster og Vice President i Chr. Hansen Esben Laulund er et godt udgangspunkt for nytænkning:

- Det er ofte i berøringsfladerne mellem to områder, at der er basis for, at nye innovationer kan ske. Og vi ser et stort potentiale i rummet mellem leverandører og producenter inden for fødevarebranchen, som kan udnyttes bedre, siger han..

Konferencen har et særligt setup, idet den sætter fødevareproducenterne over for leverandørerne, som skal præsentere deres konkrete løsning. Efter hver præsentation følger en åben seance, hvor fødevareproducenterne har mulighed for at spørge ind til løsningen, samt sessioner hvor leverandørerne er til rådighed for producenterne på deres stande.

Mere om konferencen og oplysninger om registrering kan findes på konferencens hjemmeside: www.future-food.dk .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11