23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Is-producent flytter og får mere plads

Isproducenten Kastberg Is, der de seneste knap otte år har haft sin produktion i Silkeborg, har fået nye lokaler i Lund ved Herning.





Indehaver Joachim Kastberg har lejet sig ind ved restaurantkæden A Hereford Beefstouws hovedkontor, hvor han ifølge Herning Folkeblad kan producere to-tre gange så meget is som hidtil.





Is-iværksætteren flytter fra en Silkeborg-ejendom, der er ejet af hans forældre, men som nu skal rives ned.





- Det var lidt mærkeligt den sidste dag. Men nu starter et nyt kapitel, og i Lund får vi nyt tankanlæg, nyt indfrysningssystem og endnu flere ismaskiner, siger Joachim Kastberg til Herning Folkeblad.





han fortæller også, at Kastberg Is i år har solgt endnu mere is end sidste år, selv om sommertemperaturerne langt fra nåede samme niveau. I perioden fra marts til august blev der således produceret med otte ansatte i toholdsskift.





For to år siden var Joachim Kasyberg tæt på at flytte produktionen til Drøsbro Mejeri i forbindelse med en samarbejdsaftale med Mammen Mejerierne, men den plan gik i vasken.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109