23948sdkhjf

Ny whisky er lagret på øl-fade

Når der lægges godt ud med den første, kan nummer to godt være svær.

Men når Thy Whisky i aften frigiver sin ”No. 11 Stovt” - den samlede produktion er på 831 flasker - er det i vished om, at frigivelsen af den første whisky ligger helt tilbage til februar 2014 - og at det siden er gået rigtig godt for den nordjyske whisky. Senest i oktober, da en single malt fra destilleriet blev kåret som intet mindre end Europas bedste.

- Selvfølgelig har det øget interessen for Thy Whisky både fra ind- og udland, fortæller Andreas Poulsen, medejer af Thy Whisky, inden aftenens frigivelse af Thy Whisky No. 11 Stovt.

Og ordet ”frigivelse” skal tages alvorligt. Ud over de, der har taget del i arbejdet med at skabe whiskyen, som er lavet på maltbyg høstet for fire år siden, har alle andre den første smagsprøve til gode.

- Ingen har haft mulighed for at reservere en flaske. Det er først til mølle, og det er mest fair, siger Andreas Poulsen og tilføjer, at de 831 flasker næppe kommer til at samle støv på hylderne.

Selv om det ikke er mange flasker, er No. 11 faktisk Thy Whisky’s næststørste produktion til dato, kun overgået af No. 10 ”Fjordboen”, som er tappet på 1.005 flasker.

- Vi kan ikke lave store produktioner. Når der ikke er mere ”Stovt” vil en eventuel efterfølger ikke være den samme, siger Andreas Poulsen og tilføjer, at whiskyen ud over lagring på portvins- og bourbonfade også har ligget på fade, der har indeholdt Thisted Bryghus’ Limfjords Porter. Og det bidrager til smagen.

- Men det er også udtryk for synergi mellem to lokale producenter, som står på hinandens skuldre. Vi leverer økologisk malt til flere af deres øl, siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125