23948sdkhjf

Det er blevet svært at være sød

Der er en global trend mod sukker, og det giver udfordringer for Co-Ro

Der er erklæret krig mod sukker. Forbrugere i hele verden vil gerne leve sundere, og regeringer vil gerne hjælpe dem ved at indføre skatter eller afgifter på sukker, som samtidig kan øge statsindtægterne.

- Krigen mod sukker er en af vores store udfordringer, siger saftproducenten Co-Ros administrerende direktør, Søren Holm Jensen.



- Det er en global trend, og det kommer ti at gå meget hurtig, forudsiger direktøren med bekymring.

I et af Co-Ros største markeder, Saudi-Arabien, har regeringen annonceret, at der vil komme en sukkerafgift, som kan batyde, at en Suntop-juice, der har kostet det samme siden lanceringen for 40 år siden, måske vil stige med 50 til 100 procent i pris.

Det er også en af grundene til, at Co-Ro er i gang med at forandre sig. I mange år har produktion og handel været i fokus - nu er innovation atter blevet omdrejningspunktet i virksomheden.

- Vi bliver nødt til at udvikle os og kunne handle meget hurtigere og kunne ændre eksisterende produkter, siger Søren Holm Jensen og tilføjer, at det hele kompliceres af, at reglerne for eksempelvis sukker-afgifter er forskellig fra land til land.

Læs også: Co-Ro satte ny saftrekord - og har nu fokus på nye markeder


- Hvert marked har sin egen lovgivning, så det er ret kompliceret, og vi har brug for skræddersyede opskrifter til de enkelte markeder. Så for at sende et produkt ud på 80 markeder har vi nok brug for omkring 10 versioner af produktet. Det koster meget arbejde og udvikling.

MashUp er første skridt
Første skridt på rejsen, er udviklingen af læskedrikken MashUp, hvor der er skåret kraftigt ned på sukkerindholdet, men hvor der samtidig ikke er kunstige sødemidler i, for forbrugere ønsker ikke bare mindre sukker men også færre kunstige tilsætningsstoffer.

- Vi håber, at MashUp giver svaret på begge udfordringer, siger Lee Taylor, der er direktør for global innovation i Co-Ro.

- MashUp indeholder kun 3,9 gram sukker pr. 100 gram, mens en sodavand eller en juice typisk indeholder cirka 11 gram. Så det er tre gange færre kalorier i MashUp. Der er andre produkter, som ingen kalorier har, men så indeholder de kunstige sødestoffer. Vi mener, at vi har udviklet noget, der unikt til de forbrugere, der synes, at vand er for kedeligt og sodavand er usundt. Det var en svær udfordring at nå ned på 3,9 gram sukker, men grunden til at vi historisk har haft succes er, at vi har haft en teknologi, som har været siger unik. At vi for eksempel har været bedre til at skabe en koncentreret frugtsmag i saftevand, siger Lee Taylor.

Læs også: Co-Ro har udpeget tre veje til vækst


MashUp er Co-Ros første svar på de udfordringer, som globale trends giver producenter af læskedrikke. Og ifølge Søren Holm Jensen er kravene til Co-Ro klare:

- Vi skal være bedre end konkurrenterne til at tilpasse os de trends og forandringer.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125