Storm P-anlæg sorterer kannibalerne bort
Selvom man som AquaPri har opdrættet sandart i snart 15 år, bliver direktør Henning Priess og hans medarbejdere stadig nærmest på daglig basis klogere på den glubske rovfisk, der er værdsat for sit fine, fedtfattige kød.
- Der er stadig mange ting, vi ikke ved om den her fisk, konstaterer Henning Priess, mens han viser rundt i de store haller uden for Vejen, der på årlig basis producerer i omegnen af 350 ton sandart til blandt andet restauranter i Tyskland, Østrig og Schweiz.
Der er mørkt i hallerne, for sandarten elsker mørke og lever ude i naturen i bunden af vandløb og søer. Men ved at styre blandt andet lys og temperatur er det lykkedes AquaPri at opnå fire ynglesæsoner i løbet af året, så man på den måde lettere kan dække efterspørgslen hen over året.
Fiskene på Vejen-anlægget kommer alle fra AquaPris eget yngleanlæg i Egtved, hvor de opformeres, indtil de vejer cirka 30 gram. Derefter transporteres de til Vejen, hvor de fedes op til en størrelse på cirka ét kilo og opefter.
- Vi prøver at tage dem fra omkring ét kilo, for her er priserne bedst. Prisen kan godt være højere på større fisk, men så er de tilsvarende dyre i foder, fordi deres vækst aftager. Så det er en balancegang, forklarer Henning Priess.
En velvoksen sandart kan veje op til 18 kilo, men så store får AquaPris fisk dog ikke lov til at blive.
- Men vi har faktisk fundet eksemplarer her hos os på fem kilo, der har skjult sig godt og spist godt.
En "Storm P-løsning"
En hun kan i lighed med torsken rumme op til en halv million æg, men det er langt fra alle de unge fisk, der når bare puberteten. Langt de fleste ender som føde for deres større søskende. Sandarten er nemlig i dén grad en kannibalfisk.
Derfor opererer AquaPri ud fra devisen lige børn leger bedst og sørger for aktivt at sortere kannibalerne fra undervejs. Dette sker blandt andet via et sorteringsanlæg, som Henning Priess præsenterer som en ’Storm P-løsning’: Et brugt fiskesorteringsanlæg monteret oven på en platform, der sørger for at suge fiskene op i anlægget, hvorefter de sorteres efter størrelse og bliver fordelt rundt i de forskellige kar.
- Man vil gerne have nogle sociale dyr, for i sådan et system som det her passer de sociale bedst ind, for der er selvfølgelig mange fisk på et forholdsvist lille areal. Og de skal kunne tåle pumpe- og borestøj og at blive flyttet rundt fra bassin til bassin, så der er rigtig mange variabler i ligningen, understreger Henning Priess.
I det hele taget forsøger AquaPris medarbejderstab - som blandt andet omfatter både danske og tyske biologer samt en henholdsvis rumænsk og zambiansk medarbejder med en uddannelse inden for såkaldt akvakultur, altså fiskeopdræt - hele tiden at optimere processerne, herunder blive klogere på genetikken og derigennem fremavle de bedst mulige fisk.
- Det er en dyr husleje, hvis nogle eksemplarer skal bo her i to år for at nå ét kilo, hvis andre kan gøre det på ét år, som Henning Priess udtrykker det.
En markant prisforskel på kiloprisen på en sund og en dårlig fisk betyder desuden, at det slet ikke kan betale ikke at tænke i dyrevelfærd, understreger direktøren.
- Dyrevelfærd er alfa og omega for os. Dyrene skal have det godt, men det er også en opgave i sig selv, for en sund fisk er simpelthen en bedre forretning for os end en dårlig fisk.
