23948sdkhjf
>

Kyllingekød trækkes tilbage - solgt over hele landet

Der er fundet salmonella i hakket kyllingekød fra Rema 1000, og kødet er derfor trukket tilbage.

Kødet er blevet solgt i Rema 1000-butikker landet over og har sidste anvendelsesdato 4. december.

Det skriver producenten HKScan Denmark i en pressemeddelelse.

Der er tale om pakker med 450 gram og med syv til ti procents fedt.

Der er ingen risiko ved produktet, så længe der overholdes god køkkenhygiejne, melder producenten.

Hvis ikke det overholdes, kan det føre til en salmonellainfektion, som blandt andet kan give feber, diarré, opkast og generel utilpashed.

Salmonellainfektion kan opstå, hvis kødet ikke bliver stegt ordentligt, eller hvis saft fra kødet kommer i kontakt med andre fødevarer, som ikke varmebehandles under tilberedningen i køkkenet.

/ritzau/
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.08