23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arla anklages for kunstigt lave priser

EU’s landbrugsstøtte gør det muligt for Arla at sælge mælkepulver langt under den normal produktionspris, hvilket rammer lokale bønder i Bangladesh.

Arla har svært ved at leve op til egne retningslinjer om ”konkurrence på lige fod”.

Det mener nødhjælpsorganisation ActionAid, der netop har udgivet rapporten ’Milking the poor’.

Heri rettes et skarpt angreb mod Arla for at holde prisen på mælkepulver kunstigt lav ved med hjælp fra EU’s landbrugsstøtte. Derved kan de lokale bønder i Bangladesh ikke konkurrere på lige vilkår mod den skandinaviske mejerigigant.

”Nogle af disse påstande – f.eks. at Arla Foods bidrager til udviklingen af lokale samfund – er tvivlsomme set i lyset af Arla Foods støttede eksport af mælkepulver til Bangladesh”, konkluderer rapporten.

Skal ske på lige fod med de lokale

ActionAid repræsenteres i Danmark af Mellemfolkeligt Samvirke. Formand Trine Pertou Mach, der stillede op til det nylige folketingsvalg for SF, siger:

- Den massive EU-støtte er den eneste grund til, at Arla kan producere mælkepulveret uden underskud.

Hun understreger, at Arla har enhver ret til at sælge mælkepulver i Bangladesh. Det skal bare ske på lige fod med bangladeshiske bønder.

Prisen ligger over den lokale mælk

Kritikken preller dog af på Frede Juulsen, direktør med ansvar for mælkepulver i Arla.

Han henviser til, at produktionen hos de lokale bønder over de senere år har været stigende.

- Og faktisk er det sådan, at vores priser for mælkepulver ligger cirka 30 procent over prisen for den lokale mælk. Derfor har jeg svært ved at se, at vores prisniveau ødelægger noget for de lokale bønder, siger Frede Juulsen.

Mellemfolkeligt Samvirke vil nu arbejde for, at reglerne for landbrugsstøtten ændres, så det skrives ind, at den ikke må ødelægge vilkårene for bønderne i udviklingslandene, siger Trine Pertou Mach.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03