23948sdkhjf

Økologisk svinekød storhitter i Sverige

Eksporten af det økologiske svinekød går i øjeblikket så godt, at de danske landmænd dårligt kan følge med.
- Vi presser i hvert fald ikke på med kampagner i Danmark, for vi kan ikke skubbe salget. Et større salg herhjemme ville give os problemer, og så skulle vi sige nej til eksportlandene, siger kontorchef i Friland, Randi Kok, til Politiken.

Hun henviser til, at eksporten af økologisk svinekød i øjeblikket går strålende.

Det skyldes blandt andet en ny svensk lov, som bestemmer, at 25 procent af alle offentligt indkøbte fødevarer fra 2010 skal være økologiske.

Det har medført en stor efterspørgsel på især svinekød fra Danmark. Og i dag tager den danske ambassade i Stockholm så på en promoveringsoffensiv i samarbejde med Landbrug og Fødevarer.

- Storkøkkenområdet er nyt satsningsområde for os. Hvis vi kan sprede vores risici over flere områder, kan vi også få nemmere ved at lave investeringerne. Lige nu mangler vi kødet, men der skal ikke meget til, så har vi for meget. Derfor er vi sårbare i forhold til markedsudsving og skal sælge til et større marked, siger Randi Kok.

Økologisk svinekød er nu Frilands vigtigste eksportvare. Frilands totale omsætning af økologisk svinekød er på 175 mio. kr. om året, hvor af 65 mio. kr. bliver omsat i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094