23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Detailhandlen er helt i knæ

Pilen peger nedad for servicesektorens fremtidsudsigter, der rammes hårdt af både gældskrise og et frosset privatforbrug.












En vigtig strømpil













Optimismen har trange kår i servicesektoren, hvis forventninger er faldet fra et nettotal på +10 i juni til -3 i september. Endnu værre ser det ud på det nye detailhandelsbarometer, der er faldet endnu mere markant fra +6 i august til -7 i september. - Det kan godt være, at vi netop i disse dage oplever en vejrmæssig indian summer, men der er ikke meget sommerstemning over erhvervslivets fremtidsforventninger, siger økonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv. Det er både den internationale gældskrise og det dybfrosne privatforbrug herhjemme, der rammer detailhandlen hårdt. - Dagens nye tal er en meget vigtig strømpil. Det er blandt de første indikatorer på temperaturen i dansk erhvervsliv i 3. kvartal, dvs. efter den nye omgang af international gælds- og aktieuro, der satte ind i begyndelsen af august. Når samtlige erhvervshovedgrupper registrerer faldende forventningsdannelse og ordrebeholdning, så imødeser vi særdeles sløje nøgletal for vækst og beskæftigelse i 3. kvartal og for året ud i det hele taget, siger Bo Sandberg. Han er ikke imponeret over blandt andet servicefradraget. - Det er i øjeblikket både den faktisk registrerede omsætning og forventninger til den fremtidige omsætning, der svigter i servicesektoren. Det skyldes både den hjemlige nedgang i privatforbruget og baggrundstæppet af betydelig usikkerhed i international økonomi. Og så må man konstatere, at det nye servicefradrag, der blev introduceret i juni overhovedet ikke har virket. Man har desværre valgt en discountløsning og ikke taget ved lære af de positive svenske erfaringer, siger Bo Sandberg.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.117