20 år med konstant fremgang i antallet af slagtninger begynder nu for alvor at presse kapaciteten hos Himmerlandskød, som derfor er ved at planlægge "en større udvidelse" på koncernens slagteri i Aalestrup i Nordjylland. - Vi har simpelthen for lidt plads, så vi skal have fundet ud af, hvad vi gør. Vi skal have truffet en beslutning her i løbet af foråret, siger direktør Lars Andersen, som har forskellige muligheder i spil. Han kan derfor endnu ikke sige, om det ender med en decideret tilbygning, eller om der eventuelt kan rokeres om i de eksisterende bygninger. Alt afhængig af, hvilken løsning det ender med, håber han at have udvidelsen på plads inden nytår. Himmerlandskød slagtede sidste år cirka 104.000 stykker kvæg, deraf 54.000 i Aalestrup. Resten var nogenlunde ligeligt fordelt på koncernens to andre slagterier, Nordic Beef i Hadsund og Kjellerup Eksportslagteri. -Vi har en ambition om, at vi gerne skal til at slagte endnu flere dyr. Lige nu har vi 2.200-2.300 leverandører, og der kommer hele tiden henvendelser fra nye, der gerne vil levere til os. Den interesse kommer af, at vi behandler folk ordentligt - siger, hvad vi gør, og gør, hvad vi siger, konstaterer direktøren.
Himmerlandskød gør klar til at udvide kapaciteten