23948sdkhjf

Stjernekok efter kæmpehæder: Der er håb for gastronomien

At få ikke bare én, men hele to Michelinstjerner med hjem fra mandagens Michelinuddeling i Norge er næsten ikke til at forstå.

Det siger Rasmus Munk, som står bag den danske restaurant Alchemist.

- Da vi ikke blev råbt op ved én stjerne, tænkte jeg: "Nå, det var det. Det var nul". Det er ikke noget, man har turdet håbe på eller drømme om, siger han.

Alchemist lukkede i 2017, men relancerede i sommeren sidste år. Det er højst usædvanligt, at en restaurant med så kort åbningstid går direkte fra nul til to stjerner.

Med blandt andet lammehjerne og dyretunge på menuen har Rasmus Munk og hans hold på Alchemist da også ofte tænkt, at menukortet ville skræmme Michelininspektørerne væk.

Men at de mandag aften kunne tage to stjerner med hjem - i første hug - viser, at de selv og alle andre tog fejl.

- Det beviser, at alle påstande om, at Michelinguiden er konservativ, er forkerte. Jeg er meget taknemmelig for, at de omfavner sådan en restaurant som Alchemist. Det giver håb for gastronomien fremadrettet, siger Rasmus Munk.

Selv om han er mere end taknemmelig for de to stjerner, vil han og holdet bag restauranten fortsat stræbe efter at udvikle maden yderligere.

- Vi har to stjerner, som vi skal kæmpe for at beholde, men vi kommer ikke hjem og fjerner yveret, tungen eller andre retter fra menuen. Vi gør, hvad vi vil, for den overskyggende ambition er ikke Michelinstjernerne, selv om det er fantastisk at få dem.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078