23948sdkhjf

Stigende eksport tvinger Thise til flytning

Salget af især lagrede oste gør, at Thise Mejeri er tvunget til at flytte størstedelen af emballagen væk fra mejeriet.
Thise Mejeri arbejder for tiden på at flytte emballagen væk fra mejeriet.

I løbet af vinteren skal 80 procent af emballagen flyttes fra nordjyske Roslev, hvor der ikke længere er plads.

- Vi vil satse mere på produktion af oste, og vi vil især lave flere lagrede oste, som kræver ekstra lagerplads, siger mejeribestyrer, Poul Pedersen, til Landbrugsavisen.

Årsagen er en stigende eksport i blandt andet Sverige, Holland og Tyskland, samt især ”Vesterhavsostens” store popularitet.

Planen er, at det nuværende emballagelager får installeret et kølerum, så det kan bruges som ostelager, mens de resterende 20 procent af emballagen forbliver på mejeriet i Roslev.

Ifølge Poul Pedersen er hele processen forventeligt på plads i løbet af to måneder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094