23948sdkhjf

Rekord: Danæg rundede 1,6 milliarder æg

Resultatet gik ned i forhold til rekordåret 2018, men omsætningen er aldrig set bedre end i 2019. Sådan lyder de helt korte facts for Danæg-koncernen, der har præsenteret sit 2019-regnskab.

Koncernens omsætning steg sidste år med 30 millioner kroner til godt 1,3 millarder kroner. Resultat før skat dykkede med cirka 10 millioner og landede på 31 millioner kroner.

Det oplyser DLG - som ejer halvdelen af Danæg - i en pressemeddelelse. Det fremgår også, at fødevarekoncernen sender 14,5 millioner kroner tilbage til de cirka 65 danske og svenske andelshavere, som ejer den anden halvdel.

I løbet af 2019 rundede Danæg en milepæl med en volumen, der for første omgang nåede over 100.000 tons – svarende til 1,6 millarder æg.

- Vi arbejder dagligt på at styrke vores samlede konkurrencekraft, og med den lange række af optimerings- og effektiviseringstiltag, der er gennemført i koncernens selskaber i de senere år, er koncernens helt store fokus nu at øge vores afsætning. Det er derfor glædeligt, at omsætningen nu for første gang er kommet over 1,3 millarder kroner kr., og vi har målrettede planer om at løfte både top- og bundlinje yderligere i de kommende år, siger koncernchef Jann Dollerup Vig Jensen.

Han peger på, at innovation er et nøgleord i Danæg, som løbende arbejder på at udvide produktporteføljen, blandt andet ved at etablere samarbejde med andre fødevareproducenter. Som et led i den strategi lancerede Danæg i 2019 en serie af økologiske mayonnaiser, som er udviklet i samarbejde med Nordisk Tang.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094