23948sdkhjf

Fokus på den danske fødevareeksport til Canada

Det danske Generalkonsulat i Toronto og Håndværksrådet arrangerer dansk pavillon på Canadas største fødevaremesse, 9-11. maj 2012 i Montreal.
Canada klarer sig godt økonomisk.

I 2010 udgjorde detailhandelssalget af fødevarer ca. DKK 462 mia. Det var en stigning på 2,9 % sammenlignet med 2009, hvor salget var steget 2,8 % sammenliget med 2008. I perioden frem til 2014 forventes salget at stige ca. 4,6 % årligt.

Importerede fødevarer udgjorde ca. DKK 132 mia. i 2010. Den danske andel var under 0,4 %.

Det skal vi have forbedret!

SIAL Canada er en årlig begivenhed og Canadas største og mest betydningsfulde fødevaremesse. SIAL Canada tiltrak i 2010 over 12.000 besøgende, herunder masser af agenter og distributører.

Udover en stærk økonomi med gode afsætningsmuligheder findes der en række andre grunde til, at din virksomhed bør overveje Canada. Canada er et relativt ”let” land at eksportere til.

Engelsk tales overalt, korruption er nærmest ikke-eksisterende, befolkningen er multikulturel og meget åbne overfor nye ideer og muligheder. Til sidst og ikke mindst har Danmark og Norden et stærkt brand i Canada. Dansk eksport til Canada er således vokset ca. 8,6 % årligt siden 2000.

Canada og EU forhandler i øjeblikket en ny handelsaftale.

Aftalen forventes at resultere i fjernelse af stort set alle toldsatser samt kraftig reduktion i tekniske handelshindringer og quota-regler. Et konservativt estimat peger på, at EU’s eksport til Canada vil vokse med mere end DKK 90 mia. som følge af aftalen.

Her skal vi sikre os, at Danmark får en andel af stigningen.

Information om eksportfremstødet
SIAL Canada 2012 finder sted i Montreal 9. 10. og 11. maj.
Målet er etablering af en dansk pavillon med 10-12 deltagende virksomheder.

Der afholdes følgende informationsmøder om fødevaremessen samt om muligheder i Canada generelt for danske fødevarevirksomheder:

København: Mandag 23. januar kl. 15.00-16.30 hos Håndværksrådet, Islands Brygge 26, 2300 København S

Århus: Tirsdag 24. januar kl. 14.00-15.30 hos Væksthus Midtjylland,
Åbogade 15, 8200 Århus N.

Deadline for tilmelding til informationsmøderne er 20. januar.
Deadline for tilmelding til SIAL Canada messefremstødet er 1. marts 2012.

For mere information og tilmelding kontakt venligst:
Morten Siem Lynge, Head of Mission,
Royal Danish Consulate General Toronto, morlyn@um.dk
+1 (416) 804 2816, morlyn@um.dk

Nicholas Enersen, Project Manager,
Håndværksrådet, enersen@hvr.dk
+45 50 96 58 40, enersen@hvr.dk

Kilde: Danmarks Ambassade, Ottawa, Canada

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078