23948sdkhjf

International innovationsekspert: Danske virksomheder skal turde fejle

Hvordan lærer vi at tænke innovativt? Vi skal stille de indlysende, basale spørgsmål, bryde med vores vante forestillinger og frem for alt turde tænke anderledes med risiko for at fejle.
Sådan lød nogle af opfordringerne fra den internationale innovationsekspert, Paul Sloane, som i går lagde vejen forbi, da Future Food Innovation (FFI) afholdt konferencen FoodHealth Conference.

I sit indlæg om inspiration og innovation lagde Paul Sloane vægt på, at det først og fremmest handler om vores måde at tænke på frem for økonomi og praktik.

- Vi skal blive bedre til at tænke alt forfra. Stille de basale spørgsmål og sætte spørgsmålstegn ved de faktorer, som omgiver os. Vi skal prøve at tænke i nye kombinationer, droppe vores faste antagelser og turde risikere at fejle. På den måde kan vi fremme innovativ tænkning, slog Paul Sloane fast.

Det store omdrejningspunkt på gårsdagens velbesøgte konference var fødevarer og sundhed, og ud fra temaerne innovation, trends og marketing gav danske og internationale eksperter deres bud på, hvordan Danmark bedst ruster sig til fremtidens udfordringer på området.

Blandt de andre foredragsholdere var den danske fremtidsforsker og direktør i Future Innovator, Anne Skare Nielsen, professor Klaus G. Grunert fra Aarhus Universitet, MAPP Centret, og Ph.d. i marketing, University of Glasgow Business School, Thomas Boysen Anker.

Kilde: AgroTech

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204