23948sdkhjf

Coop satser millioner på elektroniske hyldeforkanter

En række lokale forsøg har givet så positive resultater, at kæden investerer over 50 mio. kr. i at installere elektroniske prisskilte.
Coop Danmark A/S satser nu på elektroniske forkanter i stor stil.

Således har en række af positive lokale forsøg givet kæden blod på tanden, hvorfor man har indgået en aftale med Delfi Technologies A/S om levering til 77 butikker.

Læs også: Elektroniske prisskilte øger tilliden

Systemet, kaldet Breece System, skal ses som en ren investering fra Coops side.

- Vi har testet Breece System fra Delfi i flere butikker. Kombinationen af de gevinster vi har set her, sammen med selve den fuldgrafiske løsning, pris og enkel installation, har været med til at danne grundlaget for den aftale, vi har indgået med Delfi. Vi er overbevist om, at løsningen kan effektivisere butiksdriften i vores forskellige kædebutikker og give kunderne ekstra tryghed om, at priserne altid er korrekte. Samtidig ser vi en fornuftig investering, der er tilbagebetalt i løbet af få år, siger Svend Envoldsen, der er projektchef hos Coop Danmark A/S.

Om Breece System
Med Breece System kan butikker udrydde prisfejl og mindske kø tiden ved kasserne, da der fremover vil være 100% nøjagtighed og overensstemmelse mellem prisangivelsen på de elektroniske
hyldeforkanter og i kassen. Man kan kombinere alt fra varetekst og billeder til stregkoder og logoer på de elektroniske hyldeforkanter.

Der er mulighed for at lave centrale opdateringer på kædeniveau, uden at hver butik er involveret, men samtidig er der også mulighed for at den enkelte butik kan foretage sine egne opdateringer. Den fuldgrafiske løsning kan implementeres mens butikken opretholder den daglige drift.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109