Supermarkederne er Danmarks største jobskabere. Det konkluderer Kommunernes Landsforening (KL) på baggrund af en ny Momentum-analyse. Væksten i beskæftigelse er vokset mere i landets supermarkeder og varehuse end noget andet sted over de seneste 10 år, men til gengæld synes jobfesten nu også at være forbi. - Vi forventer ikke, at beskæftigelsen vil stige yderligere i supermarkeder og varehuse i de kommende år, snarere tværtimod. Det skyldes den svære økonomiske situation, men det er også, fordi der i branchen er mange deltidsansatte, hvis timetal kan øges, før der bliver behov for nyansættelser, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, detailhandlens brancheorganisation, til KL’s hjemmeside. En oversigt over brancherne med størst vækst fra 2001 til 2010 kan ses her: