23948sdkhjf

Landmand frygter at brænde inde med 40 tons asparges

På Knabegaarden ved Faaborg på Fyn frygter landmanden Lars Schroll Andersen store problemer med at få solgt 40 tons asparges som følge af coronakrisen.

Normalt sælger han cirka 70 procent af sin høst til restauranter i København, men nu bliver han formentlig tvunget til at finde på andre løsninger, skriver Fyens Stiftstidende .

- Så jeg bruger alle mine kontakter i øjeblikket. Hvis nedlukningen af restauranterne fortsætter, må vi forsøge at finde andre afsætningskanaler, eller alternativt - og det håber jeg selvfølgelig ikke bliver nødvendigt - tilpasse produktionen til det, vi kan afsætte og så lade resten stå, siger han til avisen.

Knabegaarden sælger normalt cirka 10 procent af sin høst fra en bod på ejendommen, og den sidste del bliver afsat til lokale købmand og supermarkeder.

Lars Schroll Andersen kæmper også med at skaffe arbejdskraft: Hans normale hold af arbejdere fra Letland får ikke lov at komme ind i Danmark i øjeblikket. Han fortæller til Fyens Stiftstidende, at han stort set har brugt de samme 10-12 arbejdere i de seneste 15 år, og at det er en kæmpestor fordel med erfarne aspargesfolk. Så han kommer til at mangle dem. når det for alvor går løs med høsten, lader han forstå.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141