23948sdkhjf

Innovativ ægfamilie vil automatisere industrien

Et højautomatiseret ægpakkeri har givet familien bag Dueholm Æg, der er en stor aktør på det danske marked for økologiske æg, mod på et helt nyt forretningsben.

Familien har derfor etableret Dueholm Technology, som med afsæt i virksomhedens automatiseringsgrad - gennemført af tre ingeniøruddannede sønner - vil udvikle robot- og automationsløsninger samt ERP-systemer til den danske procesindustri.

Det nye forretningsben tager sit udspring i ægvirksomhedens tekniske afdeling.

Til virksomheden har Dueholm headhuntet ingeniører med erfaring i maskinudvikling, IT-ingeniører, elektrikere, smede og serviceteknikere, der alle har stor og bred erfaring og indsigt i automationsdesign, -produktion og -optimering. Man har samtidig investeret og etableret sig i 3700 kvadratmeter store produktions- og administrationslokaler. Efter et års tid i de nye rammer har antallet af medarbejdere rundet 15.

Lokalerne ligger i Hovedgård mellem Horsens og Aarhus, og virksomheden sigter fra starten efter at være en nøglepartner på automationsløsninger i rustfrit stål til alle typer virksomheder - specielt inden for høj-hygiejne i fødevareindustrien og pharma.

Alt laves in house
Firmaet har egen maskinfabrik, hvilket betyder, at alle løsninger kan produceres in house. Der er også plads i fabrikshallerne til at bygge specialmaskiner og derefter lave en komplet FAT-test.

Dueholm Technology arbejder både med mekanisk automation, PLC-styringer/mikrocontrollere, softwareudvikling og robotanlæg. Dueholm kan også lave special-designede robotværktøjer.

- Vi kan klare alt fra idéudvikling, design, konstruktion, test og den færdige montage af anlægget. Bagefter kan vi både varetage den løbende service og springe til ved akutte problemer. Fordi vi selv står for produktionen, kan vi også være klare i mælet, når vi skal fastsætte leveringstider. Vi er ikke så afhængige af andre, siger administrerende direktør Roald Poulsen.

Kort vej fra design til produktion
Direktøren peger på, at den komplette produktion i huset også har en anden klar fordel.

- Det er vores erfaring, at det tætte samarbejde mellem kunder, ingeniører og produktionsafdeling giver mere helstøbte løsninger. Når de erfarne produktionsfolk inddrages i projektforløbet allerede på designstadiet, tænkes der mere ’ud af boksen’, og på visse områder kan det give en mere problemfri overgang fra teori til praksis. Det udmønter sig i færre overraskelser, når anlæggene køres ind, siger Roald Poulsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109