23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen vil kontrollere, mens der gøres rent

Fødevarestyrelsen har offentliggjort, at den fra august til november vil gennemføre en kontrolkampagne med fokus på rengøring i landets engros-fødevarevirksomheder.

Styrelsen peger på, at bakterier som listeria og salmonella kan etablere sig i produktionsmiljøet, hvis rengøring og desinfektion ikke er tilstrækkeligt effektiv. I kampagnen kommer Fødevarestyrelsen på kontrol på tidspunkter, hvor rengøringen foregår - formålet er at kontrollere, hvordan virksomhederne sikrer sig, at rengøringen udføres korrekt, inden produktionen sættes i gang, fortæller styrelsen på sin hjemmeside.

Blandt det, kontrollanterne vil have fokus på , er kondens, rengøringsvand og dryp på produktbærende overflader.

Da Fødevarestyrelsen gennemførte lignende kontroller sidste år, var der ifølge en opgørelse fra fugtekspertvirksomheden Cotes anmærkninger hos 857 virksomheder. Af dem fik 53 indskærpelser, påbud eller bøde på grund af kondens eller risiko for dryp på fødevarerne, fremgår det af opgørelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079