23948sdkhjf

Agurkeavlere får 6,5 mio. kr.

Kompensationen for VTEC-udbruddet i maj er nu udbetalt til en række uheldige grøntavlere.
Danske grøntavlere har fået omkring 6,5 mio. kr. i kompensation for forårets agurkekrise.

Således har NaturErhvervstyrelsen udbetalt 6,4 mio. kr. i EU-kompensation, mens 20 grøntavlere fået lidt godt 900.000 kr. udbetalt i national støtte.

EU-kompensation
”Avlere, både medlemmer og ikke-medlemmer af en producentorganisation inden for frugt- og grøntsektoren, har modtaget kompensation for de tab, de har lidt i perioden medio til ultimo juni 2011. Tabet skyldtes manglende efterspørgsel af produkter som agurk og salat på grund af udbruddet, hvorfor avlerne enten trak produkterne tilbage fra markedet, pløjede dem ned eller undlod høst af dem. Af den EU-pulje, der var til rådighed, fik Danmark ca. 6,4 mio. kr.,” skriver NaturErhvervstyrelsen.

National kompensation
”De danske avlere kunne ikke få del i EU-puljen for tab i den første del af krisen (ultimo maj til medio juni), da aktiviteterne såsom tilbagetrækning fra markedet ikke var støtteberettigede i den danske nationale strategi Den nationale kompensation blev iværksat for at sikre, at danske avlere fik en reel kompensation på linje med de berørte kollegaer i andre EU-lande. 20 avlere har i alt fået ca. 900.000 kr.”

Endelig har også brancheorganisationer haft mulighed for at søge om nationalt tilskud, hvis formål er at støtte tiltag, der vedrører fødevaresikkerhed i frugt- og grøntsagssektoren for at genoprette forbrugernes tillid til frugt og grøntsager oven på VTEC-udbruddet, skriver NaturErhvervstyrelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094