23948sdkhjf

Nedgang: Nordic Seafoods milliardomsætning begynder igen med 2

Den nordjyske fiskevirksomhed Nordic Seafood måtte i 2019 se omsætningen falde ned under de 3 milliarder kroner. Faldet er på 233 millioner kroner, og dermed landede koncernen med hovedkvarter i Hirtshals på 2,924 milliarder kroner i omsætning.

Resultatet før skat faldt fra 85 til 66 millioner kroner.

Nordic Seafood-direktør Lars H. Olsen ønsker ikke at kommentere regnskabet, idet han peger på, at virkomheden plejer at holde sig til de skriftlige kommentarer i regnskabet - og at det bliver der ikke ændret på i år.

Af ledelsens bemærkninger til regnskabet fremgår det, at Nordic Seafood på forhånd vidste, at 2019 ville blive et udfordrende år, og forventningerne var, at overskuddet ikke ville nå op på 2018-niveau. Alligevel levede overskuddet og den finansielle udvikling ikke op til forventningerne, konstaterer ledelsen.

Det fremgår også, at coronakrisen og den globale nedlukning vil medføre negative konsekvenser for virksomhedens 2020-udsigter.

- Før covid19-udbruddet forventede ledelsen en moderat stigning i omsætningen og et uændret nettooverskud sammenlignet med 2019. Men covid19-udbruddet har ramt det europæiske marked, særligt inden for foodservice-segmentet, og dette vil have en negativ indflydelse på både omsætning og nettooverskud i 2020.

- Ledelsen overvåger udviklingen tæt. Men det er for tidligt at sige noget om, i hvilket omfang covid-19 vil påvirke omsætning og indtjening i 2020, hedder det.

Trods faldet i indtjening sidste år har Nordic Seafood de seneste fem år genereret et samlet overskud på næsten 270 millioner kroner efter skat.

Koncernen er ejet af den japanske gigant Nippon Suisan, som for 14 år siden købte hovedparten af aktierne fra stifter Alex Jensen sammen med Sealord Group fra New Zealand. Siden har Nippon Suisan overtaget hele virksomheden, der via et vidt forgrenet net af datterselskaber handler med frosne fisk og skaldyr på mange markeder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125