23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt fra bestyrelser og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Alectia A/S

Henning Saabøll er blevet ansat som chefkonsulent hos Alectia A/S i Virum (kilde: Børsen).

Alectia er en rådgivervirksomhed med specialer inden for blandt andet energi, arbejdsmiljø, procesteknik og byggeri.

HK Scan

Hannu Kottonen er udnævnt til ny administrerende direktør i den finske kødgigant HK Scan.

Kottonen, der siden 2006 har været direktør for Metsä Tissue, tiltræder posten i HK Scan i februar, når Matti Perkonoja går på pension.

Kiwi Danmark A/S

Jan Paul Bjørkøy, Norge, er indtrådt i bestyrelsen hos Kiwi Danmark A/S i stedet for Per Erik Burud, Norge (kilde: Børsen).

Kiwi er en kæde af discount-forretninger.

Nordlie Food A/S

Jørgen Glistrup er indtrådt i bestyrelsen hos Nordlie Food A/S, hvor han skal hjælpe med at gennemføre et generationsskifte (kilde: Erhvervsbladet).

Nordlie Food A/S er et 100 % danskejet import- og markedsføringsfirma med speciale i salg og distribution af fødevarer i Danmark og det øvrige Norden.

Pernod Ricard Denmark A/S

Fabrice Philippe Marcel Marie Audan, Sverige, er indtrådt og samtidig udnævnt til formand i bestyrelsen hos Pernod Ricard Danmark A/S i stedet for Michel Jean Blaise Mauran.

Østjysk Vinforsyning A/S

Søren Ibsen er udpeget til ny bestyrelsesformand i Østjysk Vinforsyning A/S i stedet for Claus Henrik Christiansen. Samtidig er Thomas Sønderby Sivholm indtrådt som nyt bestyrelsesmedlem (kilde: Biq.dk).

Østjysk Vinforsyning importerer vine fra Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Portugal, Australien, New Zealand, Californien og Chile og videresælger dem til blandt andet til hotel- og restaurationsbranchen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web02