23948sdkhjf

Klumme: Hører design hjemme i fødevareindustrien? Ja!

Design bidrager til at skabe vækst og innovation i det danske erhvervsliv – også i fødevarebranchen. Desværre er der ikke mange fødevarevirksomheder, der benytter design som en innovationsdriver.
Design bidrager til at skabe vækst og innovation i det danske erhvervsliv. Men det er ikke alle virksomheder, der får lige stor værdi ud af arbejdet med design.

Det drejer sig bl.a. om fødevarevirksomheder, fordi de primært ser design som et formgivnings- og stylingselement. Fødevarevirksomhederne skal til at vågne op og gribe de muligheder der ligger lige foran dem, hvis de fortsat skal have succes på det nationale og internationale marked.

Ifølge den seneste rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, så har virksomheder, der anvender design som en central og integreret del af innovations- og forretningsprocesser en højere værditilvækst end virksomheder, der kun anvender design som en sidste styling. Derfor skal danske fødevarevirksomheder til at ændre deres syn på design og i stedet udnytte det oversete forretningspotentiale i branchen.

Den danske fødevareindustri er simpelthen ikke god nok til at bruge alle de muligheder, som design tilbyder. Danske fødevarevirksomheder skal ikke kun anvende design mere. Virksomhederne skal anvende design hensigtsmæssigt så det fulde potentiale opnås. Og det sker først når virksomhederne implementere design i deres arbejde, udviklingsprocesser og forretningsstrategier.

Hansens flødeis har designet sig til succes
En af de fødevarevirksomheder der har haft stor succes med at bruge design som et strategisk redskab er den lille familievirksomhed Hansens Flødeis.

Med design som en central del af forretningsstrategien har Hansens Flødeis på bare fem år skabt overbevisende resultater. Familievirksomheden har oplevet en stor vækst i ind- og udland, hvilket i høj grad tilskrives et brand, der er skabt via strategisk brug af design.

Forretningsstrategien gennemsyrer alle kontaktpunkterne mellem Hansens Flødeis og den enkelte kunde. Dvs. website, emballage, kommunikation mv. udspringer fra virksomhedens strategiske ståsted, hvilket er et udtryk for en strategisk brug af design. Det har givet et stærkt og meget kommunikerbar brand.

Få tilskud til din næste design- og udviklingsproces
Søg Dansk Design Centers designpulje og få støtte til køb af designrådgivning. Alle virksomheder, som har en ambition om at arbejde mere innovativt, kan søge støtte. Hvis din virksomhed opnår støtte, kan du få dækket op til 50% af omkostningerne til køb af en designydelse i din virksomhed, dog højest 40.000 kr. Læs mere på www.ddc.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078