23948sdkhjf

Bisca vinder erhvervspris

Det blev Bisca, der løb med æren, da Vordingborg Kommune for første gange uddelte Årets Erhvervspris 2011.
Til denne første uddeling af Årets Erhvervspris i Vordingborg Kommune var der hele 12 nominerede, men det blev altså Bisca, der løb med æren og præmien på 50.000 kr., skriver SN.dk

Fra lukningstruet til strømlinet
- Alt i alt er vi i dommerkomiteen stolte af at kunne give Erhvervsprisen 2011 til denne lokale virksomhed, der er gået fra at være lukningstruet til at være en strømlinet virksomhed med tro på fremtiden. Og ledelsen bruger som udgangspunkt, at virksomheden ligger i Vordingborg Kommune og kan videreudvikles herfra, forklarede Christian Brix-Hansen fra dommerkomiteen om vinderen.

Ord der glædede produktionsdirektør hos Bisca, Michael Budtz Berthelsen.

- Da vi satte hele den her proces i gang, var det slet ikke med det mål for øje, at vi skulle vinde priser. Jeg kan forstå på det hele, at det var 11 andre stærke virksomheder, som vi var i kamp med, så det varmer lidt om hjertet, når vi hører de mange flotte ord, sagde han ved prisoverrækkelsen.

Stadig ydmygt til opgaven
Selvom de seneste års økonomiske udvikling giver økonomidirektør Lars Ytting grund til at smile, så er tilgangen til arbejdet med Bisca som den hele tiden har været.

- Vi går stadig meget ydmygt til opgaven. Vi har for eksempel mulighed for at lære af andre, og den benytter vi os af, men der er da også store danske virksomheder, der kommer til Stege for at få et indtryk af, hvordan vi gør det på Bisca, fortæller Lars Ytting.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078