Leverpostejproducenten Stryhns har tilbagekaldt seks varianter af sine leverposteje, fordi der er risiko for forekomst af små, hvide plaststykker i produkterne.
Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Plaststykkerne på en til to millimeter kan forekomme i både Stryhns Grovhakket Leverpostej og Stryhns Grovhakket Letpostej - begge i to forskellige størrelser - samt i Stryhns Double Bacon og Stryhns Baconpostej.
Alle de seks tilbagekaldte produkter er pakket 2. juni og har sidste anvendelsesdato 25. juni. De er solgt hos dagligvarebutikker i hele landet.