23948sdkhjf

"Ikke tilfredsstillende": Good Food fordoblede overskuddet

Selv om fødevarekoncernen Good Food Group i 2019 fordoblede sit overskud efter skat til godt 18 millioner kroner, så er det ifølge ledelsen med den nye direktør, Lillie Li Valeur, i spidsen ikke tilfredsstillende.

Det fremgår af det seneste regnskab fra koncernen, der har hovedkvarter i Vejle.

Good Food Group omsatte sidste år for 1,222 milliarder kroner, hvilket er 22 millioner mere end året før. Koncernen omfatter blandt andet datterselskaberne Scandic Food, Danica Foods i Norge og Sverige, havregrynsproducenten Dalby Mølle i Kolding og nøddeforhandleren JAN Import i Hadsten.

Det er ikke lykkedes Food Supply af få regnskabskommentarer fra Lillie Li Valeur, der trådte til som topchef hos Good Food Group 1. marts. Hun afløste Torben Christensen, hvis familie stiftede virksomheden i 1951 og drev den, indtil kapitalfonden Maj Invest købte koncernen i november 2018.

Maj Invest meldte med det samme ud, at fonden ønsker markant vækst via både øget produktionskapacitet og investeringer.

Mindre overskud i 2020
I sin beretning i 2019-regnskabet skriver ledelsen blandt andet:

- Der er fokus på investeringer i forretningen, for at få det rette fundament opbygget til fremtidige forretningsstrategi og struktur. Samtidig med fortsat fokus på at få den eksisterende forretning til at vokse. Resultatet forventes i 2020 at blive lavere end i 2019.

Good Food Group står bag varemærker som Svansø og Skælskør og producerer en meget lang række fødevareprodukter, blandt andet marmelader, dressinger, honning og saucer.

Kort efter sin tiltræden lod Lillie Li Valeur vide, at hvis de danske forbrugere ikke kender fødevarebrandsene Svansø og Skælskør, så kommer de til det.Et af hendes første mål for virksomheden er således at gøre de to fødevaremærker endnu mere kendt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079